Borneo: 6.-8. marts (Mt. Kinabalu)

Dag 1

Efter et kort ophold i Kota Kinabalu (byen vi floej til fra Manila), blev vi om morgenen d. 6. afhentet ved vores lodge og koert til Kinabalu National Park. Vi skulle bestige det beroemte/berygtede Mt. Kinabalu, der med sine 4.095 m.o.h. er et af Sydoestasiens hoejeste bjerge. Opstigningen begyndte dog foerst dagen efter, saa vi brugte resten af dagen i parken omkring hovedkvarteret paa at lade op. Vi besoegte bl.a. et lille museum med nogle serioest store, (og heldigvis) udstoppede insekter - der var bl.a. en flue stoerre end en knytnaeve!!! Bagefter gik vi en tur i den botaniske have, der skulle huse omkring 1.200 forskellie arter af orkideer. Vi saa maaske hoejst 5! Det var ikke saeson for blomstring desvaerre. Inden aften gik vi en kort tur ad en stejl sti gennem regnskoven, blot som opvarmning til det, der (efter Mettes vurdering) skulle vise sig at blive haardere end et marathon...!

En flot... roed fugl :-)

En gigantisk sommerfugl, der pludselig floej ind, som vi sad og spiste aftensmad!

Dag 2

Efter at have fyldt mavesaekken godt op, blev vi om morgenen koert til rutens startpunkt ca. 1.800 m.o.h. Sammen med vores guide begyndte vi nu opstigningen paa godt 2.300 hoejdemeter fordelt paa en samlet laengde af 8,8 km! Den gennemsnitlige stigningsprocent skulle vaere lidt over 25, hvilket vi da ogsaa skulle faa at foele!

Klar til afgang

Saa gaar det opad - dog gode "forhold" her ift. andre steder paa ruten!

Foerste kilometer overstaaet - stadig friske og veloplagte

Den foerste kilometer gik forholdsvist nemt. Vi var friske i benene og temperaturen var omkring 25 grader. Som vi kom hoejere og hoejere op, faldt temperaturen proportionalt med vores kraefter og luftens taethed, og da vi havde gaaet godt 4 km, var vi godt brugte og svedige! Der var dog stadig 2 km igen til Laban Rata - bjerghytten, hvor vi skulle overnatte i ca. 3.300 meters hoejde. Om eftermiddagen, 5 timer og 10 minutter efter start, naede vi endelig vores maal for dagen, totalt udmattede! Vi havde nu klaret de foerste 1.500 hoejdemeter fordelt paa godt 6 km.

Mette faar frokost - naesten 3 km oppe

Saa er der hvil - Allan "lidt" presset - 4 km oppe

Saa er hytten endelig i sigte - ikke langt igen

Laban Rata var et behageligt bekendtskab. God buffetmad og en fantastisk udsigt! Vi gik tidligt i seng, da vi naeste dag skulle rigtig tidligt op!

Dag 3

Vaekkeuret ringede kl. 01:50 - vi skulle op og gaa de sidste 2,5 km (800 hoejdemeter), saa vi kunne se solen staa op fra toppen. Efter endnu en omgang solid morgenmad travede vi igen afsted, denne gang i moerke, udstyret med hver sin pandelampe og klaedt i varmt toej fra top til taa. Det varme toej smed vi dog hurtigt, da vi efter ganske faa minutter allerede svedte som konsekvens af kombinationen mellem rigtig stejle stigninger, tynd luft og selvfoelgelig alt for meget toej!



Efter kun ca. 100 hoejdemeter naaede vi til de foerste reb, som skulle vise sig at pryde klippeskraaningerne resten af vejen op. Ikke alle steder var de noedvendige at holde ved, for at komme op, men visse steder var der ingen anden udvej - det fortaeller lidt om, hvor stejlt det var! Det var lidt skraemmende at gaa paa stejle skraaninger midt om natten, isaer da vi paa et tidspunkt gik paa siden af en klippevaeg, men vi foelte os sikre nok (ik' ogsaa mor/svigermor, far/svigerfar!). De sidste 2-300 hoejdemeter gik vi paa en stor, flad, skraa klippevaeg, for til allersidst at skulle bestige nogle store klippesten, og saa var vi der endelig! Godt udmattede, svedige og stolte stod vi nu paa toppen, praecis 4.095,2 m.o.h., kl. 05:10, ca. 2,5 timer efter starten ved hytten. Selvom der naesten ingen vind var, fik vi dog hurtigt vores varme toej paa igen, da temperaturen laa paa omkring 5 grader. Vi ventede godt en halv time, skaelvende pga. kulden, hvorpaa de foerste solstraaler viste sig. I alt en god time blev vi deroppe og paabegyndte saa den lange nedstigning...



Halvanden time senere naaede vi igen Laban Rata og fik morgenmaaltid nr. 2 inden vi tog hul paa de sidste 6 km. Disse klarede vi paa 3 timer. Nedturen var ogsaa rigtig haard, ikke mindst fordi vores ben rystede helt vildt. Endelig tilbage ved startpunktet fik vi et ganske kort hvil og betragtede imens rekordtavlen med de hurtigste klatrer: 2 timer og 40 minutter var rekorden! Helt ufatteligt! Vi klarede turen paa i alt 12 timer, hvilket vi selv synes var OK.




En fantastisk (haard) tur, der dog var alle strabadserne vaerd!