Koh Tao, Thailand: 7.-11. februar

Efter et par haesblaesende dage i Bangkoks heksekeddel traengte vi til strand, vand og ikke mindst RO! Det fik vi paa paradis-oen Koh Tao...

Koh Tao er den nordligste af de tre populaere oer ud for Sydoest-Thailands kyst (Koh Phangnan, Koh Samui, Koh Tao). Vi havde forinden hoert, at Koh Tao skulle vaere den mindst turistede af de tre. Om det er sandt, kan vi selvfoelgelig ikke sige noget om. Der var turister, dog ikke voldsomt mange. Men sandt var det, at alt paa oen foregaar i et virkelig afslappet tempo - alt fra restuarant-service til internettes hastighed til dykkershop-personalets total afslappede holdning til livet generelt og selvfoelgelig boelgernes langsomme brusen paa den fantastiske strand. Yep, vi befandt os rigtig godt paa Koh Tao!

4 af de 5 dage vi var der, brugte vi paa at tage dykkercertifikat (sidste dag var afrejsedag). Vi startede med teori den foerste dag, teori om formiddagen anden dag og en tur i poolen om eftermiddagen samt teoriproeve og aabentvandsdyk tredjedag for at slutte af med aabentvandsdyk paa fjerdedagen. Dykkene var fine, masser at se paa, og vandet var godt 30 grader! Om aftenen efter at have erhvervet certifikatet, stod den paa et par oel med instruktoererne samt video paa storskaermen i dykkershoppens bar. Sidstenaevnte var en optagelse af vores sidste dyk tilsat musik for enhver smag!

Nogle rigtig hyggelige dage, ikke mindst grundet vores dykkerinstruktoerer - et par rigtig "pals" og humoerbomber. Koh Tao er bestemt et sted, vi gerne vil tilbage til...

Udsigten fra dykkershoppens bar

Vores bungalow

Stranden paa Koh Tao

Dykkerteamet efter sidste dyk - alle bestaaet:-)

NZ: 4.-5. januar (Arthur's Pass - Christchurch, 156 km)

Vi havde baade laest en del og hoert lidt fra andre rejsende om turen gennem Arthur's Pass - en efter sigende smuk koeretur gennem en bjergdal. Vi blev da heller ikke skuffede!

Skoen udsigt... Og her menes ikke kun Mette:-)

Den store Kea saa vi mange af i Arhur's Pass. Alene ved dette udkigspunkt var der 7-8 stykker. Utrolig listige rovfugle... Vi hoerte en historie om en gut, som havde faaet plukket sin rygsaek, idet to Kea'er tog hans opmaerksomhed, mens to andre fik lynet hans rygsaek op i soegen efter mad.

NZ: 3. februar (Rapahoe Beach - Westport - Arthur's Pass, 375 km))

Saa er der (efter utallige internet-cafe-besoeg) endelig forbindelse igen...

Om formiddagen koerte vi videre nordpaa og besoegte de saakaldte Pancake Rocks - endnu et maerkvaerdigt naturfaenomen. Denne gang en raekke klippeformationer formet som stakkevis af pandekager, som navnet selvfoelgelig antyder. En rigtig flot og samtidig underligt syn. Omraaedets stoerrelse overraskede os - der var flere pandekager, end vi havde forestillet os.

Paa tavlen paa billedet ovenover var afbilledet en masse forslag til, hvad man kunne forestille sig at se i klippeformationerne bagved. Alt fra et tigerhoved til en blaeksprutte.

Bagefter besoegte vi en gammel guldmineby - denne gang ikke en genopbygget af slagsen, men den aegte vare. Der var dog ikke meget tilbage, men det var nu alligevel et ganske interessant syn.

Sidst paa eftermiddagen satte vi kursen mod Christchurch ad den fantastiske passage, Arthur's Pass. Se naeste dag:-)

Vi mangler forbindelse!

Det sidste lange stykke tid har vi ikke kunnet opdatere bloggen, som vi gerne vil, dvs. med en masse billeder. Det skyldes ganske enkelt de meget simple (og for internettets vedkommende, langsomme!) forhold, vi har levet under i vores tid i Thailand og Filippinerne. Et enkelt billede tager i omegnen 30 minutter at uploade!

I stedet en ganske kort brush-up over de steder, vi har vaeret siden sidste opdatering:

3.-5. februar: New Zealand

6.-7. februar: Bangkok (Thailand)

8.-11. februar: Koh Tao (Thailand)

12.-13. februar: Rejse fra Koh Tao (Thailand) til Malapascua Island (Filippinerne)

14.-15. februar: Malapascua Island (Filippinerne)

16. februar: Mindoro Island (Filippinerne)

Vi befinder os pt. paa Small Laguna Beach paa Mindoro Island, et rimelig turistet sted med fantastiske dykker-muligheder. Vores plan er at dykke i morgen og maaske ogsaa i overmorgen her, og derefter suse til Pandan Island med samme for oeje. Pandan Island skulle efter sigende vaere en rigtig bounty-oe, og godt 30 ud for oen ligger Apo Reef - et af de bedste dykkersteder i verden. Soeg evt. paa google!

Bangkok: 6.-7. februar

Saa ankom vi til Bangkok efter en lidt lang tur fra New Zealand. Vi havde et par dage i Bangkok, hvilket viste sig at vaere mere end rigeligt! Der lugtede af affald og kloak overalt, alt var kaos, mennesker og tuc tuc's overalt. Der var meget beskidt og saa var temperaturen bare alt for hoej... ca. 35 grader. Vi fik oplevet en del af byen, Grand Palace, som er det stoerste tempel i byen, samt en masse smaa, med gyldne budda'er overalt. Vi fik ogsaa set det gigantiske MBK-centre - et 9 etagers indkoebscenter saa stort i plan, at man ikke kunne se fra den ene til den anden ende!!

Grand Palace

Grand Palace

Grand Palace

Grand Palace - vi blev rigtig fint paaklaedt, hvilket var paakraevet, eftersom Grand Palace for thailaenderne er landets mest hellige sted

Budda #1

Budda #2

Budda #3

Allan foran MBK-centret. Der var opstillet sportsvogne foran hele den ene facade


Vi var selvfoeligelig ogsaa afsted med en tuc tuc. For bare 6 DKK koerte han os rundt i 2,5 timer og viste os det meste af downtown. Vi var bl.a. i alverdens guld- og silkebutikker, og saa et par templer. Som med naesten alt i byen, var der selvfoelgelig en dybere mening med den, trods Thailands lave priser, lave pris for turen: Chauffoeren fik betalt benzinen, hvis han tog os til en raekke bestemte steder, og vi saa for oevrigt var der i mere end 5 minutter:-)

Udsigten fra en tuc tuc

Et must do i Bangkok er en long boat-tur paa en af de mange kanaler i byen, og en saadan hoppede vi da ogsaa paa og blev sejlet vi rundt i godt halvanden time. Paa turen fik vi et godt indblik i thailaendernes (paa alle taenkelige maader) sparsomme levevilkaar. Vi saa rigtig mange traehuse paa traesoejler i vandet og rigtig meget skidt og affald alle vegne!

Der stod lige endnu en budda i "baghaven"

Det var et interessant besoeg i byen, som ingen af os (lige foreloebig) dog har lyst at besoege igen. Bangkok skal opleves i smaa doser!

NZ: 2. februar (Franz Josef Glacier - Rapahoe Beach, 211 km)

Vi startede dagen med et saakaldt helihike paa Franz Josef Glacier. Vi floej med helikopter op ca. midt paa gletcheren, fik vores ice-cramps paa (en form for udvendig saal med pigge under) og gik rundt et par timer. Vi var bl.a. gennem en azurblaa isgrotte, hvor vi maette helt ned paa maven for at komme gennem. Det var en spektakulaer oplevelse, der dog var overstaaet alt for hurtigt!

Allan paa 'forsaedet' og tilpas:-)


Mette har lige kaempet sig igennem ishulen

Senere samme dag gjorde vi et stop ved Shantytown - en genopbygget guldgraverby med nogle faa, originale huse fra sidst i 1800-tallet. Vi havde paa forhaand ikke de store forventninger til stedet og blev positivt overrasket. Landsbyen boed paa aegte guldgraver-stemning med mulighed for Djurs Sommerland-lignende guldgravning, en tur med et gammelt damplokomotiv, et snedkervaerksted og adgang til alle former for gamle butikker, heriblandt en frisoer, slagter, western-lignende bar, smedevaerksted, skole, kirke, hestestand, tandlaege, laegehus, alm. bolig osv. osv. Rigtig sjovt at opleve, men vi havde alt for lidt tid, kun en lille time!

NZ: 1. februar (Wanaka - Franz Josef Glacier, 334 km)

Dette er et indlaeg for naturelskerne... Ingen billeder af os

Vi koerte mod Franz Josef Glacier (en stor indlandsgletcher) og gjorde et par stop paa vejen. Den foerste af slagsen var de smukke Blue Pools med det blaaeste vand ved Haast Pass i Aspiring National Park.


Et polak sprang ud fra broen, hvis skygge kan ses i vandet, lige som vi ankom dertil, maaske 8-9 meter ned i 5 grader koldt vand!

Dernaest stoppede vi ved endnu et vandfald, denne gang Thunder Creek Falls. Igen, igen rigtig smukt:-)


Og vandet var krystalklart!


Bagefter stoppede vi ved Knights Point, hvor udsigten var intet mindre end fantastisk!


Anden sidste stop blev Fox Glacier (en lidt mindre gletcher ikke langt fra Franz Josef), som vi efter en lille gaatur kunne opleve ret taet paa (80 meter). Skulle man taettere paa, skulle det vaere med guide grundet diverse risici, fx laviner.


Sidste stop blev Lake Matheson, der ligesom Mirror Lakes (paa vej mod Milford Sound) er en soe, hvori bjergene spejler sig. Denne gang dog Mt. Cook! Vandet var dog ikke helt roligt, og vi gik derfor ikke hele vejen rundt om soeen.


Som afslutning paa en flot naturdag en fantastisk solnedgang ved campingpladsen naer Franz Josef Glacier.

NZ: 28. januar - 31. januar (Te Anau - Wanaka, 331 km)

Saa var det tid til action! Slut med alle hyggeturene, nu skulle der ske noget! Vi tog til Queenstown, New Zealands centrum for vilde og skoere fornoejelser...

Vi startede dog stille og roligt ud med at tage en tur i Gondolaen (d. 28.), som foerte os naesten 400 meter over Queenstown og over 700 m.o.h. Udsigten var fantastisk!


Vi tog en skilift hoejere op endnu og suste derfra nedad en 800 meter lang bane i en saakaldt Luge, som er en form for trehjulet cykel/gokart. Super sjovt! Ellers gik var os blot en tur rundt i byen, som var overraskende hyggelig, dog med et strejf af vildskab, hvilket vi senere skulle opleve paa egen krop!

Den 29. stod vi tidligt op og koerte med bus ud til Shotover Canyon, en smuk floddal. Her startede vi dagen ud med en tur i en Jetboat. Vi suste afsted med 85 km/t paa floden, helt taet forbi klipperne, saa til hoejre og saa til venstre og 360 grader rundt! En skidesjov tur. For de som taenker "nu passer de vel paa sig selv" (der naevnes ingen navne - svigermor, svigerfar...) kan tilfoejes, at sikkerheden var helt i top. Skipper havde virkelig styr paa den baad! Straks efter vi var komme i land, stroeg vi ud paa floden igen, men denne gang i en gummibaad, ogsaa kaldet white water rafting. I 2 timer suste vi ned ad floden, stoedte ind i klipperne med baaden, suste nedad smaa vandfald og sluttede af med en tur gennem en tunnel samt et lidt stoerre vandfald lige efter. Kanon sjovt, men maatte gerne have vaeret en anelse vildere:-) Vi har desvaerre ingen billeder af disse to forlystelser, da dette var en anelse for dyrt.

Resten af dagen ynglede sommerfuglene i vores maver...

Den 30. forlod vi Queenstown og koerte mod Wanaka. Paa turen gjorde vi et lille-stort stop! Der skal ikke skrives mere om det... Billeder siger mere end ord!!!

Allan foerst:

Og dernaest Mette:

Der er nogle ting, man lover sig selv, aldrig nogensinde at goere. Dette var en af dem for vores vedkommende! Men den holdte jo saa ikke helt...:-) Det var fedt, da hoppet var overstaaet, men f... hvor var det sindsygt! Og saa var det endda "kun" det originale spring paa 43 meter, vi tog. Vi boejer os i stoevet for Ulla og Cille, der tog 134 meter-springet paa deres tur til New Zealand. Med kroppen pumpet fuld af adrenalin koerte vi mod Wanaka og fik os en god nats soevn.

Den 31. slappede vi af om morgenen og formiddagen med en lille gaatur i byen. Ved middagstid var freden dog overstaaet - naeste vilde oplevelse stod for doeren, eller flydoeren om man vil:-) Vi skulle se Wanaka og omegn fra oven.

Vi koerte til Wanaka lufthavn, signerede en masse papirer (ansvarsfraskrivelse ad libitum!), hoppede i flyverdragten og saa var det afsted! I alt 8 personer (4 instruktoerer og 4 turister) blev vi klemt ind i det meget lille fly og suste afsted mod skyerne. Dem naaede vi dog ret hurtigt, men fortsatte helt op til en hoejde af 15.000 fod, svarende til godt 4,5 km. Doeren blev aabnet, Mette var den foerste! Ud gik det og bagefter Allan. Med 200 km/t suste vi ned mod jorden, Mette med blafrende kinder og Allan skrigende sine lunger ud, og 60 sekunder efter udloeste instruktoeren skaermen! Alt blev musestille, og vi noed udsigten fra 1,3 km's hoejde. 5 minutter senere var det hele overstaaet - helt fantastisk! Dette var absolut ikke sidste gang!

Mette i go' stil:-)

Saa er det Allans tur!

Saa er det hele overstaaet og vi er klar paa en tur til... engang:-)

Senere samme dag moedtes vi igen med Jonas og Dennis og hyggede resten af dagen med dem. Den stod paa gode boeffer, oel og en lille flaske Asti som afslutning paa et par vilde dage.

Og saa troede vi egentlig, at den dag var slut. Men vi tog fejl. Kort efter vi havde lagt os til rette i bilen for at sove, hoerte vi en knasende lyd udenfor. Vi havde set en kat tidligere paa dagen paa campingpladsen, og troede derfor det var den, der var gaaet i vores skraldepose. Det var ikke en kat, men derimod et lille pindsvin, som havde vovet sig ind i den sorte saek. Den gnaskede livligt loes paa den halve pose popcorn, vi ikke fik spist om aftenen, men froes fuldstaendig, da vi aabnede posen. Allan flyttede posen vaek fra bilen, og vi lagde os til at sove, saa pindsvinet kunne faa lov at gnaske faerdigt. Om morgenen var naesten alle popkornene vaek, og det samme var en kvart pose chokolade. Vi tvivler paa, at pindsvinet har overlevet det aedegilde, det maa have vaeret for saaden en lille stoerrelse!

Det stod det lille pindsvin op til alle piggene:-)